Er du helt på bar bund, når du skal vælge en vin til julemaden? Det kan være vanskeligt at finde den helt rigtige variant, for der er nemlig mange behov at leve op til. Det handler nemlig om at stille de behov, som mange forskellige smagsnuancer stiller i netop denne slags mad. Læs meget mere om det i denne artikel.

Har du ofte ramt helt skævt, når du skulle vælge en rigtig god vin til din julemad? Det er heller ikke altid den nemmeste opgave at vælge den rette vin til netop denne form for mad, og det er der faktisk flere grunde til. Først og fremmest skal en god rødvin jo passe til den mad, man spiser til – hvis man altså spiser. Når vi taler om juleaften, så spiser rigtig mange danskere and med sovs og en masse tilbehør, som vi kun kender alt for godt. Det kan også være flæskesteg, men princippet er lidt af det samme.

Der er rigtig mange fede elementer i juleretten, blandt andet fra kødet og sovsen. Der er dog også rigtig mange søde elementer, som eksempelvis tyttebær, flødeskum fra waldorfsalaten eller de brunede kartofler fyldt med karamel. Derfor skal du være opmærksom på, at du rammer det hele på én gang, og det er altså nemt at træde lidt ved siden af.

Normalt vælger man en ganske kraftig vin, når man skal tilpasse julemaden.

Tilpas julemaden

En kraftig vin betyder kort sagt, at der er god kraft i smagen, og at den giver en stærk smagsoplevelse. Det er nødvendigt, hvis den skal følge med til de mange smagsnuancer, som dog ikke er særligt stærke, hvis man sammenligner med mange andre retter, eksempelvis med en masse krydderier.

Man skal typisk have en del syre i vinen, fordi det skal konkurrere med alt det fede i maden, men det er samtidig nødvendigt at have noget sødme, hvis det skal være helt efter bogen.

Læs mere om julevine her.

Nytårsvinen

Nu vi er i gang, kan vi også runde den vin, du måske skal have til nytår. Her er mulighederne selvfølgelig lidt bredere – også fordi vi ikke for alvor har en nationalret til nytårsaften. Mange spiser dog fisk til forret, og her skal du selvfølgelig have en lækker hvidvin. Det kan sagtens gå med en helt mild vin, men spiser du fisk uden så kraftig en smag, er det oplagt at gå efter en vin med en smule power.

Hvis vi springer til hovedretten, er det formentlig lidt vanskeligere at vælge. Spiser du eksempelvis dyrekød, som mange ynder til nytår, bør du måske ikke vælge den stærkeste vin, da det nemt kan blive for stor en mundfuld i blanding med ret kraftigt kød. Vælger du derimod noget skært oksekød, som ikke smager af så meget, kan du sagtens vælge en kraftigere vin.

Husk også at overveje den sovs, du eventuelt serverer til retten. Det kan sagtens have betydning for den vin, du vælger.

Gør alle gæster glade

Gå så vidt muligt efter at gøre alle dine gæster glade. Du skal ikke vælge en voldsomt kraftig vin, fordi du ved, at få af dine gæster vil lade sig imponere, hvis resten af selskabet vil finde den for vild. Så er det bedre at have flere varianter på bordet, så gæsterne selv kan vælge deres foretrukne vin til retten. Det kan i øvrigt også gælde til julemaden.

Dessertvinen

Som rosinen i pølseenden skal du have en god dessertvin. Er det til ris à la manden, vælger man typisk en god portvin. Når det er juleaften, er det oplagt med en rigtig god af slagsen, som bestemt gør meget godt for denne dessert frem for en billig variant.