Sommeren er atter over os. Det betyder for mange, at vi gerne vil se ekstra godt ud, når vi skal vise os frem i badetøj. Den naturlige måde at pleje sit udseende på er naturligvis ved at dyrke motion, der er en ideel måde at blive strammet op på og tabe sig – desuden er det et super boost til helbredet. Men motion har ikke den helt store effekt på badevægten, hvis du ikke spiser korrekt og sundt.

Der er 3 fødevarer eller fødevarer grupper, som altid bør indgå i en sund og afbalanceret kost. Først og fremmest proteinholdig kost, det giver nemlig den bedste mæthedsfornemmelse. Gode kilder til protein er ting som æg, kylling, bønner og brune ris – samtidig er den type fødevarer også kaloriefattige. Derudover bør du gå efter sundt fedt, da din krop skal bruge det for at fungere optimalt. Sundt fedt får du fra for eksempel avocado, nødder og fisk. Endelig er væske en vigtig byggesten, især hvis du dyrker meget motion. Det sundeste og billigste valg er vand. Men drik også med fordel grøntsags juice for et dagligt vitamin indskud.

Hvor skal man så spare?

Mens ovenstående er fødevarer, der bør indgå i din daglige kost, så er der en række andre madvarer du bør skære ned på eller helt undgå. Det gælder i særdeleshed sukker. Sukker findes især i slik, kage og is – noget de fleste elsker, men som de fleste også ved er usundt. Nogle forskere går endda så vidt som at sige, at sukker er gift for kroppen.  Der udover bør man også forsøge at skære ned på mættet fedt, det findes blandt andet i ting som pomfritter og andet friturestegt mad. Husk tommelfingerreglen omkring vægttab; du taber dig ikke, hvis du indtager meget mere end du forbrænder.