Her på siden går vi jo meget op i det man (eller i hvert fald vi) ville kalde det vigtigste til en fest, nemlig drikkevarerne. Og så er det en god mulighed for os at besvare et spørgsmål vi tit bliver stillet, nemlig: ”hvad drikker man til oktoberfest?”

Det svarer vi på her

Det åbenlyse svar – øl

Ligesom man ikke kan sige oktoberfest uden at sige lederhosen kan man heller ikke sige oktoberfest uden at sige øl. Oktoberfest er jo øllens fest, og derfor skal du selvfølgelig have masser af øl.

Men øl er ikke bare øl, det er også vigtigt at du har det rigtige med:

  • Fadøl. Først og fremmest skal du have kold fadøl, og masser af det. Lej et fadølsanlæg, køb en masse platikglas, og så er du godt kørende (medmindre at du kan få glas lavet af rigtigt glas, det gør virkelig stemningen endnu bedre.
    Man kan sige at jo mere autentisk det hele er jo sjovere bliver festen, så ligesom det også er federe hvis alle har oktoberfest kostumer på så er det også sjovere hvis du kan finde rigtige ølglas.
  • Hvedeøl. En god hvedeøl er noget de godt kan lide nede i Bayern, så det skal du selvfølgelig også have med til festen – det manglede da bare.
  • Weissbeer skal man heller udelade, men her er vi ude i at det kommer lidt an på hvor stor din fest skal være – har du ikke så mange gæster er det måske fint med to slags øl, men har du mange gæster kan 3 varianter være en god løsning.

Et godt supplement – vin

hvidvinDet kan være meget rart at have noget andet end bare øl, øl og mere øl, og her kan et rigtigt godt supplement til din tyroler/oktober-fest være vin.

Rødvin bør du kun servere hvis det også er en fest med mad da rødvin i sig selv ikke er så festligt, men hvidvin kan du sagtens drikke masser af i løbet af sådan en aften, så det skal du servere.

Sørg for, hvis du kan, at købe sydtysk vin da det, ligesom kostumerne, sætter prikken over i’et og gør festen lidt mere autentisk.

Sørg også for at hold vinen afkølet indtil den skal serveres da lunken hvidvin ikke er noget folk sætter pris på.

Om der skal bobler til festen er lidt af en smagssag, det smager jo som regel godt med Rose eller Champagne, men det passer ikke helt ind i temaet på samme måde som øl og vin, så dette kan være en af de aftener hvor det skal springes over.

Husk masser af vand

Sidst men ikke mindst skal du huske at sørge for at drikke masser af vand til festen, og som arrangør skal du sørge for at der altid er nem adgang til vand, og at det er noget folk bliver opfordret til at drikke.

En løsning kan f.eks. være at have en vandhane ved siden af fadølshanen sådan at man nemt kan tage et glas vand en gang i mellem – det gør festen sjovere da man ”holder lidt længere”, og det gør dagen derpå meget mere behagelig hvis man har sørget for at få godt med ikke-alkoholisk væske indenbords også.