|
CHRIS-WINE A/S er blevet BRC-certificeret (British Retail Consortium), hvilket betyder, at vores aftapning af vin lever op til den højeste standard, der findes på området. Micron, der er én af de mest velrenommerede certificeringsautoriteter i England, har stået for godkendelsen.
BRC-certificeringen betyder, at vi opfylder de krav, som en række store og internationale supermarkedskæder stiller til CHRIS-WINE som leverandør af vin. Et BRC-certifikat er samtidig også forbrugernes sikkerhed for, at de vine, som de får leveret, opfylder alle krav til fødevaresikkerheden.
I CHRIS-WINE har vi gennem længere tid arbejdet med denne certificering, og vurderet at det ville være et plus for virksomheden i den skærpede konkurrencesituation. Derudover sker certificeringen og i anerkendelse af, at kravene til fødevaresikkerheden til stadighed skærpes.
Løbende kontrol
En væsentlig bestanddel af BRC-certificeringen er HACCP-analysen. Via HACCP (Hazard Analysis Critical Control Point) systemet sikrer vi en løbende forbedring af vores procedurer. Systemet går ud på at vi etablerer og nedskriver procedurer for hver enkelt arbejdsproces. Hvis der er afvigelser, bliver det registreres, og disse afvigelser bliver løbende evalueret for igen at kunne udvikle processerne.
Til alles fordel
Via vores interne kvalitetsstyringssystem opfylder vi altså en række krav. Flere danske supermarkedskæder er opmærksomme på vores status som certificeret virksomhed. BRC-certificeringen garanterer en høj fødevarestandard. Sidst, men ikke mindst, medfører det, at antallet af fejl og mangler begrænses til et minimum, hvilket giver den højeste forbrugersikkerhed. |
Klik på billedet for
at se det originale certifikat |